Som eneste dansker, deltager Jacob i det engelske KF2 mesterskab – Super One Championship Series – hvor han vandt første afdeling på Shennington banen.
Her er Jacob Nørtoft på podiet sammen med nr. 2 Steven Napier og nr. 3 Callum Bowyer. Foto: Chris Walker.
Super One Champion Series 2010 køres over 7 afdelinger, for klasserne Super KF, KF2, KF3 og Cadett. Til første afdeling i Shennington var der 11 deltagere i Super KF, 14 deltagere i KF2, mens KF3 og Cadett klasserne var toppede deltagerantallet med hhv. 31 og 38 deltagere.
Jacob, som kørte sit første løb på Shennington banen, blev nr. 4 i tidtagningen og tog herefter en 3. og en 5. plads i de to indledende heats.
Da det blev tid til weekendens to finaler, havde Jacob fået kørt sig godt nok ind på banen til at han, på trods af en dårlig start, kunne køre først over målstregen i begge finaler.
Jacob fører dermed foreløbig mesterskabet med 100 point, mens Steven Napier og Callum Bowyer kommer lige efter med 96 og og 92 point.
Her kører Jacob over stregen som vinder af første afdeling af Super One Championsship Series 2010. Foto: Chris Walker.
Jacobs næste løb er Margutti Trofeo, som køres i Italien den 20-21. marts. Jacob deltager også i WSK, EM og World Cup og kører hele sæsonen for engelske Ricky Flynn Motorsport.
Næste afdeling af Super One Championship køres den 24-25. april i Larkhall.
Du kan læse mere om Super One Championship Series på s1series.co.uk.