Seks danskere til EM i Alcaniz

Et af årets helt store løb, nemlig EM, nærmer sig med hastige skridt. I weekenden gælder det den første afdeling for KF og KF Junior i Alcaniz.

I weekenden d. 12. – 16. Juni slår Motorland Aragon dørene op for årets første afdeling af Europamesterskabet for KF og KF Junior. Afdelingen har tiltrukket flere kørere end nogensinde før, og med 155 deltagere fra 36 forskellige lande skal det nok blive et brag af en kamp i begge klasser. Det er de britiske kørere vi vil se flest af, men også Finland, Frankrig og Rusland er blandt de bedst repræsenterede lande. Danmark stiller op med seks kørere i alt, to i KF Junior og fire i KF.

Alcaniz er en spændende bane. Den er både bred, hurtig og lang. De faktiske tal på banen er 10 meter bred og 1671 m lang. Specielt i 2009 til World Cuppen viste den sine muligheder med Stoffel Vandoorne som i finalen formåede at køre sig fra 16. pladsen til 2. pladsen. Udover selve banen, så er vejrforholdene en smule anderledes end hvad kørerene har været vant til indtil nu. Søndag siger vejrudsigten 28 grader og en luftfugtighed på 48%.


Russel_EM.jpg
George Russell er dobbelt europamester i KF3. Kan han røre dem i KF? Foto: KSP.fr.

I forhold til kørere og favoritter, så har de mange WSK løb givet en god indikation på hvem der er favoritter i øjeblikket. I KF Junior har britiske Lando Norris og italienske Alessio Lorandi allerede vundet utallige gange, men der er stadig masser af pres fra russiske Nikita Sitnikov, britiske Daniel Ticktum og tyske David Beckmann.
I KF har vi nok det vildeste og hårdeste felt vi nogensinde har set. Kørere som Karol Basz, Armand Convers, Felice Tiene, Matteo Vigano, Max Verstappen, Tom Joyner og Ben Barnicoat som er forsvarende mester i KF. Men også Dorian Boccolacci der lige har vundet WSK, sammen med britiske George Russell der er dobbelt Europamester i KF3 og ikke mindst Callum Illott og Martin Kodric. Kort sagt, det bliver vildt!

En af de helt store favoritter i KF klassen er også danske Nicklas Nielsen. Han har haft en fuldstændig forrygende sæson indtil videre, og for nylig vandt han bl.a. WSK Euroseries i Genk. Danskeren er omtalt som en af de helt store navne i de internationale medier, men han har også gjort sig bemærket stort set i hele verden efterhånden. Sidste år og forrige år vandt han Asia Pacific, og samtidig er har han været konstant gældende i toppen af de hårdeste europæiske serier. i 2012 sluttede Nicklas på en samlet 5. plads i EM.Af andre danske kørere har vi også Magnus Ruud Kjær der sammen med Christian Sørensen skal køre hos det svenske Ward Racing. Samtidig også Kevin Rossel der skal køre løbet for Birel Motorsport, som han netop er vendt tilbage til.

I KF Junior har vi Daniel Lundgaard der jo i øjeblikket dominerer Dansk Super Kart herhjemme. Daniel har lejet sig ind hos CRG Holland og det skal blive super spændende at se hvordan det går ham. Den anden dansker i KF Junior er Dennis Mathiesen som også skal ned og køre sit allerførste EM.

Held & lykke til alle de danske drenge i Alcaniz!

Tidsplanen finder du her.

Download banen her.

CIKFIA.tv viser løbet søndag fra ca. 10:15.

Scroll til toppen