Smilende danske finalister i Sarno

r der noget at sige til, at drengene har de store smil på? De er klar til finalen i 2. afdeling af et af verdens hårdeste gokartløb – Italian Open Masters. Så har de bestemt også fortjent godt selskab – man må håbe, de også har nogle smarte unge fyre parat til de kvindelige finalister. Lad os indføre lignende forhold i Danmark.

Foto: Ruben Sørensen. De 4 danske finalister er Nikolaj Bøllingtoft og Joachim Stephansen i Formula A, samt Marco Sørensen og Johan Jokinen i ICA Junior.

Michael K. Christensen fik aldrig fart nok i karten – ifølge EUROTEAM var han stadig plaget af skaden, han pådrog sig i det franske mesterskab sidste weekend. Andreas Fasberg skulle efter sigende have været med i ICA, men han fremgår ikke af resultatlisterne.

Nikolaj Bøllingtoft sluttede bedst, med en 10. plads i finalen, men både Marco Sørensen og Johan Jokinen kørte hurtigt og gjorde det rigtig godt undervejs. Her er de helt korte facts fra løbet:

ICA JTidKv1Kv2Finale
Marco Sørensen622913
Johan Jokinen2012222
Michael K. Christensen241923
Formula A
Nikolaj Bøllingtoft1310510
Joachim Stephansen12131734


Alle resultater kan ses på federkarting.it.

Jeg har fået nedenstående referater fra de tre ICA Junior kørere (uden redigering):

Johan Jokinen
Johan Jokinen fra Ward Racing / Team Plumber viste igen i 2. afdeling af Italian Open Masters i Sarno, at han har farten til internationale topresultater i år. I 27 graders varme og under krævende forhold kørte Johan sig i første heat  fra 20. til 12. plads, og i andet heat fra 12. til 2. plads, kun 0,01 sekund efter vinderen, og slog samtidig toeren og treeren fra finalen senere på dagen.



Her er Johan til Margutti Trofæ i Parma

Finalen startede Johan fra 12. plads, men blev involveret i et sammenstød længere fremme i feltet. Johan kom ud af starten som nr. 9, avancerede sig hurtigt til 7. pladsen, hvorefter det desværre viste sig at karten var blevet alvorligt beskadiget i starten. Med den defekte kart mistede Johan ca. 2 sekunder pr. omgang, og endte til sidst på 22. plads.
Efter Peugeot Super Kart i Thy, hvor en fejl fra løbsledelsen resulterede i, at Johan mistede en podieplacering, var skuffelsen over at miste en topplacering blandt verdens bedste kørere i ICAJ denne gang endnu større. Samtidig fik Johan dog bevist, at han kan være med på det absolutte topplan og trods skuffelsen i selve finalen lover weekendens præstation godt for EM-finalen, som køres i Sarno i begyndelsen af september.

Erstatning for den totalbeskadigede kart er på vej, og i næste weekend gælder det  Swedish Karting Festival i Jönköping, hvor målet igen er et topresultat i et felt på 40 kørere fra fire nordiske lande.

JJRacing

Marco Sørensen
Marco viste klasse i Sarno!

Marco Sørensen fra Aalborg Gokart klub beviste i weekenden at han også magter kunsten at køre på baner med ultra meget greb. Efter den flotte fjerde plads i Lonato hvor løbet blev afviklet i silende regnvej, og optimale forhold for en skandinavisk køre, var turen nu kommet til Sarno banen ved Napoli. Kulissen var nu skiftet ud til høj solskin og 25-grader og ekstrem meget greb i banen. De Italienske og sydlandske køre havde det nu som fisk i vandet. Ikke mange kører magter begge disipliner at køre med ekstrem greb, og samtidigt være god til at køre i regn også, men Marco beviste at han magtede det.



Her er Marco med sin mekaniker i Sarno

I første kvalifikations heat skulle Marco starte fra sjette position “Placeringen i hans tidtagnings gruppe”  og herfra gik det ellers sikkert op mod front. Allerede da der var kørt fire omgange var han oppe i halen på nummer et. Etteren og Marco fik i løbet af de næste omgang skabt et hul ned til de øvrige køre i feltet og skulle de sidste to omgange bare koncentrer sig om at få karten sikkert hjem, men sort uheld ville det imidlertid anderledes. Da der manglede to omgang blev han torpederet af en vildfaren kart som havde mistet bremse trykket. Et meget grimt uheld fratog hermed ham en sikker anden plads i heatet.

Lettere rystet og godt øm i kroppen måtte den unge nordjyde nu se sig henvist til 22-pladsen, men der skulle mere til at slå ham ud af kurs.

Fra en startplacering som nummer 22 i anden kvalifikations heat gik det ellers over stok og sten op igennem feltet. Da de 10- omgange var kørt havde han fået overhalet 12 konkurrenter og krydsede målstregen kun 3-sekunder efter vinderen.

På grund af det grimme uheld rakte pointen fra de to kvalheat kun til en start placering som nummer-24. Taktikken lød på at komme ind imellem de 15 først og få de vigtige point til det samlede mesterskab. Med flot og sikker kørsel overhalede han sig nu op igennem feltet og kunne krydse målstregen på en 13-plads, og dermed 3-point mere i det prestigefyldte mesterskab..

Alt i alt en acceptabel resultat med det grimme uheld set i bakspejlet, og de vanskelige baneforhold “se med danske øjne”. Næste løb bliver på den flotte bane Laconca på hælen af Italien.

Hilsen
Racing Team Sørensen.
Aalborg Gokart Klub

Michael K. Christensen
Michael K. Christensen der skulle kører 2. afdeling af det italienske mesterskab i Sarno, var stadigvæk mærket af sin skade som han pådrog sig i Frankrig sidste weekend. Allerede i starten var det tydeligt at se,  Michael havde ondt. Go-Karten artede sig heller ikke som Michael ville, så alt i alt rigtig dårligt for weekend for Michael.

Michael valgte at trække sig, da han ikke nåede direkte i finalen. Man må håbe han snart bliver rigtig frisk, så han kan komme på banen igen. Samlet i det italienske mesterskab ligger Michael dog stadigvæk helt i top som nr. 5.

Michelle Gatting 

var en tur i Holland – her har jeg fået følgende referat fra EUROTEAM
Michelle Gatting prøvede kræfter i Holland, Amsterdam og klarede sig rigtig flot, men til sidst måtte hun overgive sig på grund af kræfterne svigtede. Hun nåede at vise hollænderne, at Michelle vender frygtelig tilbage med fornyede kræfter. Hun var med helt fremme og kørte meget stærkt.

Jeg har stadig ikke fundet en hjemmeside med resultater fra det hollandske mesterskab.

Scroll til toppen