Søren Mosebo har deltaget i det åbne svenske mesterskab, og med en flot 2. plads i det sidste løb sikrede Søren sig 4. pladsen i det samlede mesterskab – kun 2 point efter Simon Reinberth på 3. pladsen.
Her er Søren Mosebo til næstsidste afdeling i Järfälla, hvor han fik en 3. plads.
Vinderen i ICA Junior blev Marcus Ericsson, som endda kunne tillade sig at nøjes med en 12. plads i den ene af de to finaler. Han vandt med 21 point foran Jesper Rossler på 2. pladsen. Af de svenske deltagere, der har været med i Peugeot Super Kart blev Fredrik Blomstedt nr. 5, Thomas Eidjord nr. 6 og Jesper Wernersson nr. 15.
I ICA klassen var der også en dansk kending på podiet – nemlig Sonny Persson, som tog sig af 3. pladsen. På førstepladsen i ICA kom den nykårede Nordiske Mester Philip Forsmann, efterfulgt af Jimmy Lindberg.