Spændende race til Rotax Nordic Championship

Der var flere gennemgående ting ved dette års NM arrangement – sol – regn – lidt regn – meget regn, men frem for alt – fantastisk og godt gokart race i alle 4 Rotax klasser.

Her er det den nykårede Nordiske Rotax Mester Kim Nielsen, der fører feltet an i regnvejret.

Løbsreferat fra Rotax Danmark – du kan se alle resultater på swiss.dk

Gennem hele weekenden havde kørere, mekanikere og teams brug for alle færdighederne. Vekslende vejrforhold gjorde, at alle måtte være helt fremme i skoene hele tiden.

Rotax Mini havde 23 kører til start
De unge kører viste gennem hele weekenden virkelig godt race og inden finalen kunne flere forskellige kørere løbe med titlen. I denne klasse blev der også vist den bedste og fineste kart kørsel – ingen eller meget lidt “spændende ” kørsel “. Her kunne alle de ældre kører i de andre klasser lære en hel del. Vinder af tidtagningen var Alexander Weiss foran Nicki E. kristensen. Nicki tog derefter 2 heatsejre – gode heatplaceringer til Frederik Schandorff og Victor Radsted. Pre- finale sejr til Mikkel O. Pedersen. Før finalen var der hermed mulighed for forskellige bud på hvem der kunne vinde finalen.

Mikkel B. Johnsen havde til finalen fundet det helt rigtige frem og kørte en sikker og fortjent sejr hjem. Han var i mål  3.2 sekunder foran Victor Radsted og 3.9 sekunder foran Mikkel O. Pedersen på treidepladsen. Mikkel B. Johnsen kom fra startplads 6 og havde også klart kørt den hurtigste tid under heatet.

Resultat i Rotax Mini

1. Mikkel B. Johnsen, HAASE,ROTAX
2.Victor Radsted,INTREPID,ROTAX
3. Mikkel O. Pedersen, SWISS HUTLESS, ROTAX
4. Fredrik Schandorff, INTREPID, ROTAX
5. Jonas Lynge, JESOLO, ROTAX

Rotax Junior havde 32 kørere til start
– og her var der lagt op til en rigtig gyser, her var der mange emner til titlen. Der blev vist meget spændene og godt gokart kørsel under meget vekslende vejrforhold. I mange tilfælde for ” tæt ” kørsel og det gav mange frustrerede kommentarer.

Tre piger var med i Rotax Junior og de gav knægtene kamp til stregen. Og lige meget hvor man mødte pigerne, var der altid smil på – det kunne mange af drengene godt tage ved lære af! Rækkefølgen efter tidtagningen var: Henning Eidjord (Norge), Mads Thomsen, Christian Sørensen, Rasmus Pabst, Nicolaj Å. Hansen og Chris B. Hansen.  Nicki Petersen, der er rykket op fra Mini, var flot nr. 10 på tidtagningen.

Henning Eidjord og Rasmus Pabst tog hver en sejr i de indledende heats. Rasmus Wendelbo tog en flot sejr i Prefinalen.  Der var lagt op til en spændende finale, der var fastsat til hele 17 minutter. Men som så mange gange før er der for mange af de unge kører, der vil afgøre det hele på de første omgange. Christian Sørensen og Rasmus Pabst slipper bedst af sted på de første omgange, Wendelbo bliver helt sat af, Thomsen og Eidjord forsvandt lidt ned i feltet. Pabst kørte forbi Sørensen på 9. omgang og derefter kørte han en sikker og fortjent sejr hjem. Han kom i mål 5.5 sekunder foan Mads Thomsen og 5.8 sekunder foran Christian Sørensen.  Pigerne – Sofie K. Møller, Sara Rasmussen og Chris Thorsen blev nr. 14 – 16 og 19.

Resultat i Rotax Junior

1. Rasmus Pabst, MACH1. ROTAX
2. Mads Thomsen, SWISS HUTLESS, ROTAX
3. Christian Sørensen, SWISS HUTLESS, ROTAX
4. Niklas D. Knudsen, MACH1, ROTAX
5. Nicolaj Jacobsen, MACH1, ROTAX

Rotax Senior – 35 deltagere
Her var så mange tilmeldte at man valgte at dele klassen så Old Boys og Heavy kørerne kørte et løb for sig selv – med 15 deltagere. Tidtagningen gav et fingerpeg om, at en eventuel outsider kunne løbe med titlen. Andreas H. Jensen var hurtigst med Per Gremstrup på andenpladsen. På plads tre og fire var det Joakim Andersen og Morten Dons.

Der blev kørt 3 indledende heats for senior kørerne. Også her var der meget tæt kørsel. Andreas H. Jensen  tog 2 af sejrene i de indeldende heats og Per Gremstrup tog det 3. heat. Derved var de nr. 1 og 2 efter de indledende heats. Nr. 3 var Kim Nielsen – fire og fem var Søren Andersen og Henrik Bruun – men det skulle blive helt anderledes.

Banen var ved at være så tør at der skulle anvendes slicks – dog var der stadig våde områder. På omgangene inden starten er mange af kørerne i gang med at finde ud af, hvor bremsepunktet er for enden af langsiden. Starten går og lige idet øjeblik falder der tilpas så megen regn og banen på et splitsekund igen er våd og glat. Dette opdagede ingen af de første mange kører og en hel samling af karter mødtes ude i sandkassen for enden af langsiden. Panik og stor morskab på tilskurervolden.


Her er der panik i sandkassen på første omgang.

Kim Nielsen var først over stregen på første omgang efterfulgt af Mikkel Mansa, Jan Andreasen og Mads Langberg. De 2 sidste var startet som nr. 12 og 16. Femmer over stregen var Jannie Jonasen, og hun var den i hele finalen alle holdt øje med.  På omgang 4 er det pludselig Kasper H. Jensen der er på 3. Pladsen. På omgang 6 er Jannie på andenpladsen og hun indledte nu den lange seje jagt på Kim Nielsen. På omgang 24 går hun forbi Kim Nielsen og nu fulgte 2 tætte og spændende omgange.

På sidste omgang – i sidste sving overhalede Kim og derefter fulgtes de ad op mod målstregen og her var Kim Nielsen 0,076 sekund foran Jannie. Ni sekunder efter fulgte Jan Andreasen på 3. pladsen. Mikkel Mansa sluttede som nr. 4 efterfulgt af Morten Dons, der var startet som nr. 17.

Resultat i Rotax Senior

1. Kim Nielsen, SWISS HUTLESS, ROTAX
2. Jannie Johansen, MACH1, ROTAX
3. Jan Andreasen, TONY KART, ROTAX
4. Mikkel Mansa, SWISS HUTLESS, ROTAX
5. Morten Dons, SWISS HUTLESS, ROTAX

Rotax Senior Old Boys / Heavy – 15 deltagere
Tidtagningen i Old Boys gik til Allan P, Jensen og i Heavy var det Henrik Sørensen der var hurtigst. De inddelende heats  i OB blev delt mellem Allan P. Jensen og Frank Elling. I Heavy tog Henrik Sørensen af begge heats. Prefinalen var det igen Allan og Henrik der tog 1. pladserne.

Men det skulle i OB klassen ende helt anderledes. Banen var til slicks, men Allan Mogensen der skulle starte som nr. 11 satsede hele butikken og monterede regndæk i håb om regn under heatet. OG nogen holdt med ham for på omgang 12 kom en meget kort regnbyge, der gjorde banen total våd igen. På omgang nr.15 var Allan Mogensen nr. 3 og på omgang 16 overhalede han Allan P. Jensen, der kørte på en sikker førsteplads. På omgang 24 af 26 satte han  toeren i heatet en omgang tilbage.

Sikker og fortjent sejt til Allan Mogensen. I Heavy holdt Henrik Sørensen tungen lige i munden og vandt foran Lasse Simonsen, der ved kontrolvejningen manglede lidt vægt.

Resultat i Rotax Senior Old Boys

1. Allan Mogensen, MS KART, ROTAX
2. Allan P. Jensen, LENZO KART, ROTAX
3. Frank Elling, SWISS HUTLES, ROTAX

Resultat i Rotax Senior Heavy

1. Henrik Sørensen, SWISS HUTLESS, ROTAX
2. Jens Jaszczak, SWISS HUTLESS, ROTAX
3. Poul Dalby, SWISS HUTLESS, ROTAX

Rotax DD2 – 26 deltagere
Klassen var med 26 fremmødte kørere et stort og stærkt felt. Alle heatene bød på meget tæt og spændende kørsel. Toneangivende gennem tidtagning og heatene var Jan Andreasen, Dennis Knudsen, Fredrik H. Hansen, Robert Schlünssen og Dennis Ladefoged. Finalen – 19 minutter – var total spænde og gav sejr til Robert Schlünssen foran Dennis Ladefoged og Jan Andreasen. De tre kørere krydsede målstregen næsten samtidig,

Resultat i Rotax DD2

1. Robert Schlünssen, MACH1, ROTAX
2. Dennis Ladefoged, SPIRIT, ROTAX
3. Jan Andreasen, TONY KART, ROTAX
4. Fredrik H. Hansen, M-TECH, ROTAX
5. Dennis Knudsen, SWISS HUTLESS, ROTAX

Rotax DD2 Old Boys / Heavy
Gunnar Hansen , Kasper C. Rasmussen og Henrik Prom tog sig af  et, to og tre i pre- finalen i OB, og Claus Rasmussen tog sig af  Heavy.

I Old Boys finalen havde Niels Larsen fundet de rigtige takter og kørte en fin sejt og fortjent sejr hjem. I Heavy tog Claus Rasmussen sig også af finalen.

Resultat i Rotax DD2 Old Boys

1. Niels Larsen, MACH1. ROTAX
2. Kasper C. Rasmussen, CRG, ROTAX
3. Ejnar Christiansen, SWISS HUTLESS, ROTAX

Resultat i Rotax DD2 Heavy

1. Claus Rasmuusen, CRG, ROTAX
2. Åge Jensen, MS KART, ROTAX

Du  kan se alle resultater på swiss.dk

Scroll til toppen