Efter dansk pokaltørke i WSK, tog Kevin Rossel, Lars Sørensen og Nicolai Sylvest i weekenden hul på bylden. De kunne hver især betræde WSK podiet og snuppe årets første WSK-pokal med hjem.
Fra venstre ses Kevin Rossel, Francisco Abreu og Lars Sørensen på det dansk-dominerede podie i Portimao. Foto: KSP
Kevin Rossel kunne søndag betræde det gyldne WSK-podie, efter at have kæmpet en god KF2-finale. Den flotte andenplads var weekendens resultat af hårdt arbejde og gode kampe i det hårde internationale WSK-felt. I Rossels fire heats fik han kørt en 2. plads, en 10. plads, og to sejre hjem. Med disse gode resultater kunne han gå direkte videre til finalerne og skulle starte fra 2. startplacering i pre-finalen. Her sluttede han på en 7. plads. Det udgav dermed også en startplacering som nummer syv til finalen; men dette fik den hurtige dansker snart lavet om på. Efter 17 omgange og en masse gode kampe, kunne Kevin Rossel køre over målstregen som nummer to, lige bag Francisco Abreu, og med danske Lars Sørensen lige bag sig.
Lars Sørensen var weekendens helt store overraskelse. I sine heats scorede han sig tre 10. pladser, og en 9. plads. Disse resultater blev omskrevet til en startplacering som nummer 22 til pre-finalen. I pre-finalen havde Lars Sørensen fin fart på og kørte sig op igennem feltet, og efter 14 omgange kunne han slutte på en flot 11. plads. Dermed udgav dette en startplacering som nummer 11 til finalen. I finalen gik det endnu bedre og her kunne Lars Sørensen for første gang køre over målstregen som nummer tre, og dermed hjemtage bronze i den hårde WSK Euroseries anden afdeling.
Michelle Gatting havde en svær weekend i Portimao. Den danske CRG-kører kunne i sine heats hhv. blive nr. 9, 2, 6, og 11. Dermed skulle Gatting starte pre-finalen fra 13. startplacering. I pre-finalen kunne den danske racerpige slutte af på en 15. plads. Og efter de 17 finaleomgange var kørt, kunne Michelle Gatting slutte sin weekend i Portimao af på en 12. plads lige bag engelske Sam Macleod.
En anden hurtig dansker, Jacob Nørtoft så i weekenden ikke ud til at have den store fart på. Den ellers hurtigte kartkører sluttede sin weekend i Portimao af uden for top 10, altså på en 17. plads. I sine heats blev Nørtoft hhv. nr. 10, 12, 21 og toer. Det blev omskrevet til en startplacering som nummer 26 til pre-finalen. I pre-finalen gik det godt og her kunne han slutte på en 13. plads. Det gjorde også udsigterne til finalen bedre, og efter 17 omganges finalekørsel kunne Jacob Nørtoft slutte på en 17. plads.
Nicolaj Møller Madsen så længe ud til at være en sikker favorit til en podieplads i Portimao. Efter sine gode heats med placeringerne 13, 4, 2 og en 1. plads, så skulle den hurtige Energy-kører starte pre-finalen fra en 7. plads. I pre gik det også rigtig godt for Møller Madsen og han sluttede på en 3. plads. I finalen skulle det dog vise sig at en mekanisk defekt skulle sætte ham ud af kampen om pokalerne.
Nogenlunde samme historie gjorde sig gældende for lynhurtige Max Klinkby-Silver, som i weekenden også var en sikker favorit til guldet. Efter sine kvalifikationheats som nr. 8, 6, en sejr og en udgået, skulle den dansk-engelske kører starte pre-finalen helt nede fra en 23. startplacering. Men efter de 14 omgange var kørt var Klinkby-Silver oppe på en suveræn fjerdeplads. Det skulle dog vise sig at det hårde arbejde op igennem feltet ikke var nok til en plads på podiet – i finalen måtte han nemlig se sig slået ud af en mekanisk defekt.
Tony Kart-køreren Christian Sørensen havde nogle gode kvalifikationheats med sine resultater som nr. 13, 8, 3 og 2. Det betød at den hurtige vestjyde skulle starte pre-finalen fra 11. startplacering. I pre sluttede Sørensen på en 21. plads, men desværre gik det den forkerte vej i finalen, hvor han sluttede af på en 23. plads.
Nicolas Beer fra svenske Ward Racing havde to mindre gode heats med placeringerne 16 og 23, og endvidere to rigtige gode heats med to 3. pladser og bedste omgangstid. Beer skulle derefter starte pre-finalen fra en 25. plads. I pre kunne Ward Racing-køreren slutte på en 12. plads lige bag Lars Sørensen; men desværre gik det heller ikke så godt for Beer i finalen og hvor han måtte udgå.
Alexander Lauritzen kørte denne afdeling for det italienske Baby Race team, som kører i Tony Kart. Der var konstante forbedringer i danskerens heats, og han blev hhv. nr. 21, 16, 15 og nr. 17. Men disse resultater var desværre ikke nok for at danskeren kunne gå videre til finalen.
Det samme gjorde sig gældende for Kasper Larsen der slet ikke kom til start i sit ene kvalifikationheat, og henholdsvis blev nr. 20, 11 og 11 i sine heats. Det betød desværre også at heller ikke Kasper Larsen gik videre til finalen.
Stillingen for danskerne i Euroseries:
4. Kevin Rossel – 39 point
8. Lars Sørensen -22 point
9. Max Klinkby-Silver – 20 point
11. Nicolas Beer -18 point
13. Nicolaj Møller Madsen – 14 point
19. Jacob Nørtoft – 8 point
24. Michelle Gatting – 4 point
25. Christian Sørensen – 3 point
KF3-podie. Fra venstre ses Dennis Olsen, Max Verstappen og danske Nicolai Sylvest på 3. pladsen.
Nicolai Sylvest havde masser af speed i weekenden på Portimao-banen. Det blev til nogle rigtig gode kvalifikationheats med placeringerne 4, 4, 5, 2 og 5. Det betød at Sylvest skulle starte med sin blå Tony Kart som nummer 7 til pre-finalen. Desværre udgik han fra pre-finalen, og dette gjorde udsigterne for finalen en smule kritiske. Udfra en startplacering som nr. 30 i KF3-finalen, kørte Nicolai Sylvest hele vejen op igennem feltet, og på en af de sidste omgange besatte han tredjepladsen og kunne dermed betræde WSK podiet for første gang. Under finalen satte Sylvest også den hurtigste tid med 58.153.
Lasse Sørensen viste endnu engang enorm styrke og speed. I sine heats blev den hurtige nordjyde hhv. nr. 3, 2, 4, 3 og 3. Disse resultater kunne give ham en startplacering som nummer 5 til pre-finalen. I pre-finalen gik det forrygende for Birel-køreren, og han kunne køre en flot 4. plads hjem. I finalen blev der virkelig kæmpet om placeringerne og efter 14 omganges kamp sluttede Sørensen af på en flot 7. plads.
Nicklas Nielsen blev i sine fem kvalifikationheats henholdsvis nr. 9, 7, 15, 21 og nr. 16.
Det betød at Nicklas Nielsen kun lige kunne gå videre til finalen, med en startplacering som sidst i det store KF3-felt. Efter flot kørsel kunne den danske Tony Kart-kører slutte pre-finalen på en 14. plads. Endnu bedre gik det i finalen, da den regerende WSK Master-mester kunne køre en flot 5. plads hjem efter nogle gode kampe forrest i feltet.
Slavko Ivanovic havde en uheldig weekend i Portugal. I sine kvalifikationheats blev Ivanovic hhv. nr. 27, 5, 27 og 23. Her i blandt var et crash hvor den hurtige dansker desværre kom til skade med nakken og måtte en tur på det portugisiske hospital. Heldigvis er Slavko Ivanovic OK efter sit uheld. Men dette betød også at Ivanovic ikke kørte pre- eller finale.
Stillingen for danskerne i WSK Euroseries KF3:
6. Lasse Sørensen – 37 point
10. Nicolai Sylvest – 21 point
12. Nicklas Nielsen 12 point
25. Slavko Ivanovic – 2 point
KF1
Andreas Sebastian Hansen blev i sin Maranello kart hhv. 27, 16 i sine to første heats. I Finale 1 blev det til en flot 18. plads, og i Finale 2 blev det til en 23. plads. Samlet ligger den unge dansker på en 24. plads i det samlede Euroseries mesterskab i KF1.
Næste løb i WSK Euroseries køres i La Conca d. 26. Juni.