Tysk mesterskab i Kerpen

1. afdeling af det tyske mesterskab blev sidste weekend skudt igang på den tyske bane i Kerpen. Her var hele 10 danskere til start i de forskellige klasser KF1, KF3 og KZ2.

På billedet ses Thomas Krebs der nu har lagt sig i front og fører det tyske mesterskab i KF1-klassen. Foto: Thomas Krebs.

Der blev i weekenden d. 20. – 23. April taget hul på sæsonens 1. afdeling af det tyske mesterskab i Kerpen. Der resterer nu fire afdelinger som hhv. skal køres på Wackersdorf, Ampfing, Hahn og Genk. Der bliver kørt i klasserne DKM, DKJM og DSKM, oversat KF1, KF3 og KZ2. I alt var 10 danskere med til sæsonstarten og bedst gik det altså for Thomas Krebs der nu har lagt sig i spidsen og fører mesterskabet i DKM (KF1).

DKM (KF1), 49 kørere og heraf 5 danskere

I KF1-klassen var 49 tændte kørere til start og heraf danskerne Frederik Schandorff, Alexander Müller, Martin Mortensen, Victor Radsted og Thomas Krebs. Udover de fem skarpe danskere var altså fabrikskørere og WSK-navne som Karol Basz, Dennis Olsen og Matthew Graham også til start.

Bedst gik det altså uden tvivl for Thomas Krebs som scorede sig karrierens bedste resultat. I første race sluttede han indenfor top 10, som nier, og endnu bedre gik det i race 2, hvor danskeren vandt flot. Dette sikrer ham en masse gode point til mesterskabet, hvor han nu har lagt sig i front med 32. point. Krebs vandt desuden også sidste weekend, hvor det var første afdeling af Adac Kart Master som blev kørt i Oschersleben.

Martin Mortensen var fint med og i første og andet race blev det til placeringerne 17 og 18. Alexander Müller blev i de to races henholdsvis 30’er og 16’er og Frederik Schandorff sluttede race 1 og 2 som hhv. 27 og 29. Udover Thomas Krebs scorede Alexander Müller også sig et point i DKM-mesterskabet.

En anden hurtig dansker Victor Radsted var mindre heldig denne weekend. Han var ramt af en masse uheld og da opsamlingsheatet skulle køres, skulle danskeren starte som firer. Dog endte weekenden her, da han blev kørt godt og grundigt af og dermed ikke nåede videre til finalerne.

Top 3 i race 1:

1. Dennis Olsen

2. Maks van Meever

3. Jack Norris

Top 3 i race 2:

1. Thomas Krebs

2. Andre Matisic

3. David Detmers

KREBS_PODIE_DKM.png
Her ses Krebs på podiet. Foto: Kart-dm.de.

DKJM (KF3), 53 kørere, heraf 2 danskere

I KF3 sås altså hele 53 kørere til start og heraf danskerne Slavko Ivanovic og Nicolai Kjergaard. Slavko var her den eneste af de to som gik videre til finalerne. I første race sluttede han som 22’er og i race 2 blev det til en 26. plads. Samlet set er det Toni Wolf der fører KF3-mesterskabet foran Stan Pex.

Top 3 i race 1:

1. Toni Wolf

2. Stan Pex

3. Kim-Luis Schramm

Top 3 i race 2:

1. Stan Pex

2. Toni Wolf

3. Martijn van Leeuwen

DSKM (KZ2), 50 kørere, heraf 3 danskere

I gearkarterne var danskerne Jonas Hansen, Toke Christensen og Lasse Paulsen til start. Bedst gik det her for Jonas Hansen der sikrede sig en flot 14. plads i race 1. I andet race blev det til en 26. plads. Toke Christensen nappede placeringerne 27 og 24 og Lasse Paulsen nåede desværre ikke i finalerne. Samlet set scorer Jonas sig det bedste danske resultat, og nåede da også at score sig 6 point, som nu sikrer ham en placering som nummer 12 i det samlede mesterskab.

Top 3 i race 1:

1. Joey Hanssen

2. Simas Juodvirsis

3. Michele Di Martino

Top 3 i race 2:

1. Jorrit Pex

2. Joey Hanssen

3. Marcel Jeleniowski

KZ2_DSMK_Jonashansen.png
KZ2-feltet med Jonas Hansen #251. Foto: Kart-dm.de.

Næste afdeling af tysk mesterskab køres på Wackersdorf 25. – 27. Maj. Det er bl.a. også på Wackersdorf at 1. afdeling af CIK FIA Europamesterskabet køres for KZ1, KZ2 og KF2 i år.

Alle resultater kan findes her.

Scroll til toppen